|
Verden i den nordiske mytologi består af ni verdener, som bl.a. nævnes i andet vers af Vølvens Spådom. Der er uenighed om disse ni verdener, da de ikke beskrives direkte. I Alvis Tale fra Den Ældre Edda stiller Thor dværgen Alvis spørgsmål om alle verdenerne, og her skelnes der mellem verdenerne ud fra de væsener, som lever der. Her har vi menneskenes verden - Midgård, asernes verden - Asgård, vanernes verden - Vanaheim, jætternes verden - Jotunheim, alfernes verden - Alfheim, dværgenes verden - Svartalfheim - og de dødes verden - Hel. Hermed har vi syv af de ni verdener på plads. Det er muligt, de to sidste verdener er Niflheim og Muspelheim. De er ikke hjem for nogle specifikke væsener, men 'heim' betyder netop 'hjemland', og de er hjemland for henholdsvis is og kolde og ild og varme.
Nogle gange skelnes der mellem dværge og svartalfer og dermed også mellem deres hjem. Der tildeles dværgene hjemlandet Nidavellir. Men i teksterne gøres der ikke nogen direkte forskel mellem dem, som i Alvis' Tale, hvor det er tydeligt, at alfer og dværge er to forskellige væsener.
Verdenstræet Yggdrasil er en central og vigtig del af verdensopfattelsen. Træet har sine rødder i tre verdener - Asgård, Jotunheim og Niflheim - og skulle træet gå ud, vil det have forfærdelige konsekvenser for hele kosmos. Ved roden i Asgård findes Urds Brønd, hvor nornerne holder til. De overøser roden med vand fra den hellige brønd, så træet altid holder sig grønt. I Jotunheim finder roden vej til Mimers Brønd, visdommens kilde. I det kolde Niflheim ender roden ved kilden Hvergelmer, hvor dragen Nidhug og massevis af små orme gnaver i roden. Øverst i træet sidder en ørn, som ved mange ting. Mellem dens øjne sidder en høg ved navn Vedrfolner. Op og ned af træet stamme løber egernet Ratatosk og fortæller ondt til ørnen og Nidhug i håb om de en dag vil erklærer hinanden krig. I kronen findes de fire hjorte Dåin, Dvalin, Dunør og Durathro, som spiser af træet bark og blade.
Asgård
Aserne lever i Asgård, som de har hævet højt over Midgård, så de kan se ud over verdenerne. Midt i Asgård ligger sletten Idavang, hvorpå guderne har bygget deres huse og sale. De har så meget guld, at alle gudernes ejendomme består af guld - kår, skåle, fade, krus osv. Over Idavang hæver Yggdrasils vældige krone sig og spreder sig ud over verdenerne.
Urds brønd er yderst hellig og et vigtigt sted i Asgård. Her mødes guderne og holder rådslagning. Rundt om Idavang byggede guderne deres boliger. Den prægtigste er Odins sal, Valaskjalf, hvis tag består af lysende sølv. Trudhjem er Thors bolig, Ydal er Ulls sale, Bredglans er Balders hjem, Himmelbjerg er Heimdals, Folkvang er Frejas gård, Glitner er Forsetes med guldbelagte søjler og sølvtag og Noatun er Njords bolig.
Valhal har også sin plads i Asgård, hvortil de faldne krigere kommer for at kæmpe og spise og drikke. På taget, der er tækket med skjolde, står geden Heidrun og spiser af Yggdrasils blade. Fra dens yver flyver mjød til de faldne krigere.
Midgård
Dette er menneskenes verden, hvor orden hersker - modsat Jotunheim, der er fyldt med de frygtelige og kaotiske jætter. I havet rundt om Midgård ligger Midgårdsormen også kaldet Jormungandr. Den er født af Angerbode og har Loke til fader. Den når hele vejen rundt om Midgård, så den kan bide sig selv i halen.
Selve navnet 'Midgård' betyder 'borgen i midten' eller 'gærdet' - det sidste henviser selvfølgelig til de forsvarsværk guderne byggede af Ymers øjenvipper til værn mod jætterne i Jotunheim. Midgård forbindes med Asgård via regnbuebroen Bifrost.
Jotunheim
Jotunheim kaldes også til tider Udgård. Andre gange er Udgård betegnelsen for en borg i Jotunheim. Her hører jætterne til, der altid truer menneskene i Midgård og aserne i Asgård. Jætterne er adskilt fra Midgård og Asgård af store floder, Elivagar, der er umådeligt svære at passere. Yderst mod nord sidder jætten Ilræsvelgr ved himlens rand. Han er i ørneskikkelse, og hans vindeslag sender vindene ud i verden.
Hel
De dødes rige, hvor gudinden Hel hersker. Stedet kaldet også nogle gange Helheim for at gøre forskel på gudinden og stedet. Hel er et klassisk dødsrige. Det er ikke et sted med straf for livets gerninger, som i en kristne udgave, men på ingen måde heller et glædesfyldt sted. Det er en grå afspejling af livet. Hel er omgivet af floder, den vildeste af dem kaldes Slid, som fungerer både til at holde uvedkommende ude, men også at holde de døde inde. Hel er nemlig et sted, man ikke forlader, hvis man først er kommet dertil. Og dog fortælles der også om Niflhel - et tåget og dunkelt dødsrige, som ligger dybt under Hel. Hertil kommer dem, som dør i Hel.
Hel har også en mørk sortrød hane, som galder for de døde. Navnet 'Hel' betyder 'det skjulte' eller 'det indhyllede', og 'helvede', som vi kender fra kristendommen, betyder 'Hels straf'. Det tyder også på, at Hel oprindeligt var det sted, alle døde kom til. Og forestillingen om Valhal først er kommet til senere - til krigerne, som døde i kamp.
Vanaheim
Dette er vanernes rige. Der vides næsten intet om Vanaheim, da det kun nævnes i Snorres Edda.
Alfheim
Lysalfernes rige er et mystisk sted, som der heller ikke kendes meget til. Det fortælles, at det gives til Frej som hans hjem, men udover det, nævnes det kun, at det er hjem til lysalferne.
Svartalfheim
Dette rige under jorden er hjem for svartalferne eller sortalferne og dværgene. Det vides ikke med sikkerhed, om dværge og sortalfer ansås for at være de samme. I Vølvens Spådom nævnes Nidavellir som dværgenes rige. Det er uvist, om Nidavellir og Svartalfheim er et og samme sted.
Niflheim
Det kolde tågede rige i nord, hvor dragen Nidhug holder til. En af Yggdrasils rødder finder vej til kilden Hvergelmer, som er at finde her. Snorres Edda fortæller, at Hel ligger i Niflheim. Andre ser Niflheim og Niflhel som værende det samme, og dermed er Niflheim en nedre mørkere del af Hel.
Muspelheim
Surt vogter over Muspelheim i syd, hvor alt er hedende flammer. Muspelheim spiller ikke den store rolle i myterne - ud over Ragnarok. Der vil Surt nemlig komme ridende over Bifrost med hele sin flok og broen vil splintres.
Hvordan verdenerne er placeret i forhold til hinanden, melder digtene ikke ret meget om. Vi ved, at man forestillede sig, at Asgård lå midt i Midgård, men uden menneskene kunne komme dertil. Midgård var omgivet af vand, hvori Midgårdsormen lå. På den anden side af dette vand befandt Jotunheim sig. Hel beskrives som at ligge "nedad og mod nord", og Niflheim ved vi, befinder sig i nord, lige som Muspelheim ligger i syd. Svartalfheim beskrives som at ligge under jorden. Hvordan de gamle nordboere har forestillet sig, verdenerne var placeret i forhold til hinanden, er dog svært at vide. |
