|
Til trods for Idun ikke fortælles om i mange myter, havde hun en meget vigtig rolle for guderne. Hun passer nemlig på de gyldne æbler, som giver aserne deres udødelighed. Der findes en myte, hvori hun bliver bortført af en jætte ved navn Tjasse, der vil have hendes æbler. Dette resulterer i, guderne ældes og til sidst sender de Loke, som hjalp Tjasse med at kidnappe Idun, til at hente hende tilbage. Og så snart guderne spiser af hendes gyldne æbler, genvinder de deres ungdom og styrke.
Idun har et skrin eller en kurv, hvor hun opbevarer de gyldne æbler, og lige meget hvor mange æbler, der bliver spist, er er altid flere tilbage. Hendes navn betyder sandsynligvis 'hun som forynger', tolket ud fra 'id', der betyder 'igen'.
I Odins Ravnesang hører vi kort om Idun, hvor det fortælles, at hun er den yngste datter af Ivaldes, og at hun er af alfernes slægt. Vi hører intet om denne information andre steder, men hendes tilknytning til evig ungdom og frugtbarhed skaber spekulationer om hvorvidt, hun oprindeligt har været anset som en af vanerne.
Idun er gift med skjaldeguden Brage, som vi ikke hører ret meget om. Digterkunsten er hans område, og han beskrives som værende yderst veltalende og langskægget. Han er søn af Odin, men hans moder kender vi ikke til. Han optrøder sjældent i myterne, og når han gør, spiller han en ubetydelig rolle. Underligt nok nævnes han næsten aldrig af skjaldene, selvom han står som deres gud. |
