Om wicca
  Baggrund
  Gudinden
  Guden
  Heksens leveregler
  Sabbatterne
  Esbaterne

Heksekunst
  Redskaberne
  Alteret
  Tegn og symboler
  Elementerne
  Farverne
  Runerne
  Tallene
  Tid for magi

Om magi
  Visualisering
  Meditation
  Magi for begyndere

Teksten som pdf
Tests og andet sjovt

enchantedforest.dk © 2006-2009

 

Hvad er wicca så? Jeg plejer kort at definere wicca som en naturreligion, som tilbeder Gudinden og Guden - det kvindelige og mandlige aspekt i det guddommelige. Wicca arbejder også med magi, og kaldes derfor også nogle gange heksenes religion. Dette plejer at give folk et lille indblik i, hvad jeg tror på.

Wicca er at se det guddommelige i naturen, føle vinden og lytte til fuglene. For guderne er lige her hos os, omkring os, i os. Vi er alle en del af den store sammenhæng. Mine handlinger påvirker andre, lige som andres handlinger påvirker mig. Vejret og lyset påvirker mig også. Hvem kender ikke til hvordan en solrig dag kan fylde en med glæde? Eller hvordan vinterens mørke kan bringe tristhed frem? For mit vedkommende er denne forbindelse med naturen - og dermed det guddommelige - nok det, som har fået mig til at falde allermest til her. Jeg har fundet den indre ro, som jeg tidligere har savnet så inderligt.

En hver tro har også et syn på døden og hvad der kommer efter. Om alle, der kalder sig hekse eller wiccanere, tror på reinkarnation, skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan til gengæld sige, at det er noget, jeg er støt meget på, og det falder også naturligt for mig. Hvorfor skal livet have en ende? Naturen kører i ring, årstiderne følger hinanden. Dette liv er i mine øjne kun ét ud af mange, og hver eneste liv lærer vi noget nyt. Jeg har hørt argumentet om, at genfødsels ikke kan passe, siden der er kommet mange flere mennesker på jorden. Jeg læste et sted et glimrende modargument "hvad med dyrene?". De er på lige fod med os gudernes skabninger, og jeg er fascineret over deres evne til så let at indgå i naturen - noget vi mennesker synes at have glemt meget af.

Så er der den del af wicca, som nok vækker mest interesse hos folk - magien. Og det er også her, det bliver sværest at forklare folk, hvad jeg tror på. Det med naturen og reinkarnation var forståeligt - selv det med Gudinden og Guden kunne de følge mig i. Men magi - det er da noget underligt noget at tro man kan. Men for mig falder det helt naturligt. Magi er at dirigere de energier vi omgives af mod et ønsket resultat. Der er på ingen måde tale om noget overnaturligt, men noget helt naturligt - magi er en del af naturen. Det er heller ikke noget, du skal være født til. Det er noget vi alle kan lære, hvis vi er villige til at åbne vores sind og glemme de ideer om noget "fremmed" og "overnaturligt", som vi er vokset op med.

Nu er det vist på tide, jeg kommer ind på det, som man altid synes at må tale om - nemlig hvad wicca IKKE er:

Som du måske har opdaget, er jeg ikke satanist eller djævletilbeder i nogen form. Mine guder er dobbeltsidede - de har både mørke og lyse sider i sig. Dette skaber balance, lige som Gudinden og Guden skaber balance mellem sig. Tilbedelsen af kun det feminine eller maskuline vil i mine øjne skabe ubalance.

Men tilbage til hvad wicca IKKE er. Det er heller ikke noge sekt, som ønsker at udnytte uskyldige eller hjernevaske andre. I den tid jeg har studeret wicca, naturen og guderne, har jeg haft meget lidt kontakt til andre, da jeg ikke har kendt så mange. Og nu vi er ved det, så vil jeg gerne ind på det emne, der hedder nøgenhed under ritualer. Dette er op til den enkelte! Det handler om at følge sig godt tilpas. Hvad angår sex, er det ikke noget, wicca blandes ind i. Det er ikke en synd, som man ser det i kristendommen, men det er heller ikke noget, der indgår, når man praktiserer wicca her i landet. Jeg har ikke oplevet nogen, som bruger det, eller hørt eller læst om nogen, der bruger det i Danmark. Personligt synes jeg heller ikke, det hører hjemme sådanne steder.

Wicca er heller ikke en forening eller organisation, man melder sig ind i. Der findes en del mødesteder på nettet, hvor man kan skrive med ligesindede, og flere steder arrangeres der ture, hvor man kan mødes med andre.


Til sidst vil jeg gerne komme med samme opfordring, som jeg mødte, da jeg i sin tid begyndte min egen søgen: Læs og lær, men vær skeptisk! Find din egen sandhed, for hvad der er sandt for mig, er ikke nødvendigvis sandt for dig. Gå ikke på kompromis med dine holdninger og følg dit hjerte og din intuition - så kan det ikke gå helt galt.